Lidt om Dart

Dart er et sjovt spil for både små og store, unge og gamle. Det er nemt og hurtigt at komme i gang med at spille dart. Det eneste du behøver er en dartskive og nogle dartpile (darts), og så selvfølgelig en væg hvorpå du kan opsætte din dartskive. Her på siden vil du finde reglerne og downloads til de mest populære dartspil.

Opsætning af dartskive

Din dartskive skal hænge 1,73 cm fra jorden og til midten af dartskiven (også kaldet bulleye) og der skal kastes fra en afstand af 2.37 for at opfylde de officiele regler fort dart. Stedet der kastes fra kaldes hockeyen.

Dartpoint

Der findes flere forskellige dartspil. De 2 mest populære dartspil, 501 og Mickey Mouse. Fælles for stort set alle dartspil er at dartskiven er opdelt i 20 felter med en yder ring der tæller 2 x point og en midter ring der tæller 3 x point. (Eks.: Rammer man den Double 20 giver det 40 point, en Trippel 19 giver det 57 point). I midten af dartskiven (bulleye) er der to cirkler. Den yderste (grøn Outer Bullseye) tæller 25 point og den inderste (rød Inner Bullseye) 50 point.

Hvem skal starte?

Almindeligt træningsspil kan afgøres ved, at hver spiller kaster en dart. Den, der rammer nærmest bull, starter. Denne form for afgørelse kaldes »middle for diddle«. I nogle tilfælde anvendes den også i turneringer.
Men normalt afgøres det ved lodtrækning. Det er en fordel at starte, idet reglerne er sådan, at den, der først når 0, har vundet. Man får altså ikke nogen slutter. Hvis førstespiller lukker med sidste dart i femte kast (dart 15), får hans modstander, andenspilleren, ikke mulighed for at prøve at se, om han evt. kan lukke med 13 eller 14 darts.

Ikke alle darts scorer

  1. Darts, der springer tilbage fra skiven, f.eks. fordi den rammer wiren, må ikke kastes om. Heller ikke selvom den springer helt tilbage over hockeyen.
  2. En dart, der er tabt længere end 61 cm over hockeyen, er tabt.
  3. Hvis andet end dartens spids rører skiven, tæller den ikke.
  4. Hvis en dart falder ud af skiven, før den er godkendt (af en official i turneringerne), tæller den ikke